Det er almindelig kendt, at forenings Danmark står overfor en ændring. Det forenings- og højskoleliv som sikrede dannelse for mange år siden, har ikke samme rolle at spille i samfundet i dag. Det har en anden og meget vigtig rolle i vores nutid. Fællesskaberne og glæden ved at gøre noget sammen, fik vi alle testet under corona-nedlukningen i foråret 2020. Pludselig måtte vi ikke være sammen, og derfor blev behovet måske endnu større. Det at vores frihed til fællesskaber blev indskrænket gjorde at man fandt nye veje at gå. Vi var nu sammen hver for sig. Vi sang sammen. Gik sammen. Spiste sammen. Men vi kunne ikke mærke og kramme hinanden fysisk. Vi holdt afstand og viste samfundssind. Vi passede på hinanden ved at holde afstand.

Jeg tror at denne oplevelse har sat aftryk i mange af os. Jeg tror også at det vil give et boost til foreningerne. Vi har en lang og stolt tradition for at være sammen i foreninger. Det vil fortsætte, men vi skal tænke i lidt mere moderne modeller. Vi skal tænke i hvordan vi kan rumme den enkeltes ønsker og behov samtidig med at der er en overligger eller et fælles fundament der samler os.

I Lolland kommune har vi taget fat i dette arbejde. 110 foreningsfolk har været samlet i Højreby-hallen hvor vi har brugt en lørdag til at drøfte samarbejde på tværs og udnyttelse af faciliteterne. Dette er blot det første skridt i en retning hvor alle gode kræfter skal høres. Dette er blot et skridt i en retning hvor vi som medlemmer af kommunens Fritids- og Kulturudvalg tilkendegiver at dialogen er vigtig for at vi kan skabe et sundt og aktivt foreningsliv der er fremtidssikret.

Den lørdag mærkede jeg stor velvilje og interesse for at tænke i nye modeller og relationer. Nye muligheder der er kreative og visionære.

Målet er at sikre at kurven for forenings aktive ikke går den gale vej de næste 5 år. Vi skal derfor tilpasse os, og det behøver ikke at indeholde afvikling. I stedet bør det indehold udvikling, men denne udvikling skal ske ud fra hvad de nuværende brugere ønsker og hvad de potentielle brugere der i dag står uden for foreningslivet kan have af idéer. Det kan være en udvikling der tænkes sammen med udvikling af kommunens sundhedspolitik, social- og psykiatri indsats og måske også landsbyudviklingen. Mulighederne er mange. Det gælder om at kunne se idéen. Jeg kan se flere veje vi kan gå i Lolland Kommune og det glæder jeg mig rigtig meget til at drøfte med udvalget for Fritid- og Kultur, men Folkeoplysningsudvalget og især med borgerne og de foreningsaktive.

I mit hjerte tror jeg på, at der findes løsninger for alle i Lolland Kommune, indenfor fritids- og kulturområdet. Jeg tror på, at der kan skabes sunde fællesskaber og god sammenhæng mellem hovedbyer, landsbyer og øer.

Jeg tror på, at samarbejde på tværs er en styrke og ikke en svækkelse, hverken af den enkelte forening eller sportsgren.

Jeg er taknemmelig og ydmyg over at have fået mulighed for at være en del af det strategiske arbejde der følger med at være formand for Kultur- og fritidsudvalget.