Når nogle politikere taler om landbruget, får man ofte to billeder på nethinden. Enten opstår et romantisk billede, hvor man ser gårdens ejer i marken med kornstrå i munden, mens hestevognen hiver dagens høst i hus. Eller også får man billedet af et ondt erhverv, der udpiner naturens ressourcer i den koldblodige jagt på profit.
Heldigvis er begge billeder blot myter. Især i landbruget på Lolland ser vi innovation og nye idéer spire, og det er grobunden for vores gode samfund med arbejdspladser i landsdelens virksomheder.
Lad mig spole tiden tilbage. For snart 15 år siden var jeg med til at udvikle en ”frøklynge” omkring Holeby. En af de deltagende virksomheder var Vikima Seed, som har hovedkontor i Holeby. Den virksomhed vil jeg gerne dvæle lidt ved for at åbne mine politiske kollegaers øjne for, hvad landbruget også er.
Vikima Seed er en international virksomhed. Danmark er hovedlandet, fordi der på vores grønne plet og særligt i Lollands muld er nogle perfekte forhold, der har gjort os til et af de førende lande i verden inden for frøproduktion af en række vigtige plantearter. Vikima Seed håndterer derfor omkring 6.000 tons frø om året. Der er omkring to gram forglem-mig-ej-frø i de poser, som jeg deler ud i min valgkamp – så kan du selv regne ud, hvor stor produktionen er. Hele verdensmarkedet er en potentiel kunde for Vikima Seed.
Det, der i mine øjne er værd at lægge mærke til, er værdikæden i virksomheden. Landbruget er ikke bare det, der spirer op af jorden og skaber job i marken. Landbruget har udviklet sig og skabt nye jobs omkring forædling, oprensning, markforsøg, salg, eksport og kommunikation. Det er meget anderledes jobs end dem, landbruget skabte for 100 år siden, eller som man tænker sig til gennem den romantiske vrangforestilling.
Og heldigvis for det! Udviklingen i vores landbrug har skabt en værditilvækst i landbrugsproduktet, og med maskinernes kraft kan de tunge jobs i marken reduceres. Landbrugets medarbejdere risikerer ikke nedslidning i samme grad som dengang, min morfar arbejdede i Lollands landbrug i starten af 1900-tallet. Landbruget er meget mere end byg, roer og hvede. Landbruget er også fundamentet for teknologiudvikling ikke mindst i marken, hvor robotter drevet på solceller radrenser roerækkerne, så den manuelle ukrudtsfjernelse træder i stedet for den kemiske.
Nogle af mine lokalpolitiske kollegaer er begyndt at sætte lighedstegn mellem fremtidens landbrug og specielle fødevarer, som vi kender fra den fantastiske køkkenhave ved Søllestedgård, eller som de kvalitetsfulde produkter ”Fra Fejø”. De unikke afgrøder tror og håber jeg også på, at vi får endnu flere af på Lolland, men denne form for produktion kan ikke stå alene, og den kan ikke sikre overlevelse af moderne lokale landbrug. Disse niche-produktioner kan være med til at fortælle om mangfoldigheden i landbruget, mulighederne og ikke mindst være en stor del af turismen i vores kommune. Og ja, det kan godt blive en lidt lyserød historie om, det gode liv på landet – og det er der masser af plads til, det er endda helt nødvendigt, men det må ikke ske på bekostning af det traditionelle landbrug.
Hvis man kun ser denne vinkel som lokalpolitikere, der gerne vil tage landbruget til sig som mærkesag, så ender det med er et drømmesyn, der ikke har gang på jord. De specielle fødevarer kan ikke blive Lollands eneste afgrøde, for så forsvinder afkastet. Afgrøder som blomsterfrø, græs til plæner eller spinat er en stor, lokal industri. Det er ikke det, man taler mest om, men virksomhederne i frøklyngen i Holeby er verdenskendte, måske især uden for Lolland.
Den økologiske havre ser vi også komme tilbage på marken sammen med hestebønner og økologisk quinoa og økologiske roer. Også her arbejdes der på udvikling af specialprodukter som lokal roerum, men igen er det en niche, der ikke kan drive væksten uden et konventionelt lokalt landbrug. Det er en udvikling, der trækkes af udbud og efterspørgsel. Jeg vil ikke udelukke, at det får bedre og bedre fat i markedet, men i den tid der går, skal vi ikke kassere eller tale det erhverv ned, som er vores lokalområdes største.
I stedet for at romantisere eller fornægte landbruget skal vi på Lolland glæde os over de mange lokale jobs, der skabes direkte eller indirekte gennem landbruget. Vi skal fejre de innovative landmænd, der tænker nyt og tester nye afgrøder, og som kombinerer deres landbrug med nye turismetiltag. Vi skal juble, når landmændene rejser skov og etablerer nye vådområder. Vores landbrug er mangfoldigt, og det kræver, at man sætter sig godt ind i emnet, før man inddrager et af vores største lokale erhverv i en debat om arealanvendelse.
Vi er mange, der synes, at det er fint, at landmanden høster energi frem for de mere traditionelle afgrøder, men vi skal ikke bruge det konventionelle landbrug, som noget vi skal væk fra, fordi fx solceller kan være et alternativ. Når jeg hører de bølgende kornmarker omtalt som monokultur, hvor marksprøjten næsten ikke har stået stille, så males et billede der ikke er sandt. Det kan man ikke være bekendt som højtstående lokalpolitiker.
Lad os drøfte, hvordan vi skal dyrke vind og sol på forskellige arealer, hvor det giver mening, men lad dog være med at udskamme det traditionelle landbrugserhverv på vejen mod målet blot for at kunne retfærdiggøre sin holdning til vedvarende energi – det kan man ikke være bekendt.
Lad os i stedet give ”credit” til det lokale landbrug. Lad os i fællesskab finde en sund og naturlig balance for, hvordan vi høster grøn strøm på Lolland. Landbruget vil altid være en medspiller for os i Venstre Lolland, og vi er stolte hver eneste gang, vi ser en landbrugsmaskine i aktion på marken. Vi ved hvor meget arbejde, der er gået forud.
Bragt på Folketidende.dk, den 12. august 2021.