I Venstre tror vi på at vejen er et styrket lokal ejerskab på plejecentrene. Lokalbestyrelse der består af brugere, pårørende og frivillige. Vi har behov for et sættere samarbejde mellem plejecentrenes ledelse og dem der har deres daglige gang på stedet. Vi tror på at det vil udvikle en sundere kultur. Vi tror på at nye ideer vil føres og vi tror på at forventningsafstemning vil øges. Vi skal være flere til at tage ansvar for at finde den anden vej og derved skal vi også være villige til at give flere indflydelse på en ny retning. Det er vi klar til i Venstre Lolland.

Situationen er, at det forventes, at vi i Lolland kommune om 10 år vil blive ca. 1.200 flere +80 årige end vi er i dag. Det er mange og det skal vi gøre og klar til, allerede nu.

2020 har i den grad været præget af, at undgå at vi blev syge af corona, – den indsats er jeg enig i. Men samtidig bliver det på bekostning af alle de sygdomme, som vi ellers har fokus på, og måske endnu værre, en indsats mod COVID her og nu, der trækker økonomiske spor i det hidtil kendte område for sygehusbehandling og lokal ældrepleje i en helt utrolig størrelse. Der bliver simpelthen endnu færre penge at gøre godt med. 

Meget af det er national politik, men sporene går ind i det lokalpolitiske område. Et område der for Lolland kommune, og mange andre kommuner, allerede er presset. 

Vi ser flere ældre der har behov for hjælp. Vi ser flere ældre der bliver dårligere fordi vi ikke har ressourcer til at stimulere og drage omsorg. De ansatte gør alt, hvad der er muligt – og mere til. Men vi mangler hænder og vi har svært ved at ansætte flere hænder, fordi der ikke er nok interesse for faget. Vi får svært ved at skabe tidsvarende boligforhold, der kan sikre at boligen i sig selv skærmer borgerne. Vi møder modstand og frustration fra pårørende og frivillige, og i mange tilfælde med rette. Vi har et helt fagområde, der måske har en kultur og et omdømme, der skal vendes på hovedet, for at vi får skiftet kurs.

Der skal findes en anden vej. Hvis man fx ser den prestige, der er i at være frivillig på hospice, hvordan kan vi så sikre, at den prestige kommer med over i de offentlige plejecentre. En start kunne være, at vi politisk er åbne for centerbestyrelser, som vi kender det fra skolebestyrelserne. Steder hvor vi er flere, der kan udvikle et område i fællesskab, med fælles ideer. En bestyrelse, som kommer med engagement og ansvarlighed, og en ny kultur for sammenhold med borgeren i centrum ikke kun i ord, men i handling. Bestyrelser bestående af pårørende og frivillige, der gerne vil sætte en dagsorden og sikre, at indholdet bliver nytænkt, og hvor indflydelse og medbestemmelse giver mere virkelyst. Dertil kan komme en ledelsesform med mere frihed i forhold til det enkelte steds rammer, beboere og potentialer. Tænk hvis den vej gav mere tid til mennesker og mindre tid til afrapportering. Tænk hvis man sagde hjertelig goddag og velkommen til nye borgere og deres pårørende – nu skal I høre hvordan vi gør her hos os, og hvordan I kan være en del af huset, og har I gode råd til forbedringer er vi også meget interesserede i at høre om det. Tænk hvis den nye vej var brolagt med tillid, faglig stolthed, nytænkning og ikke sten. 

Jeg lytter mig til at mange på min egen alder er bekymrede for deres forældre, og nogle endda med ekstempler, der trækker tårer, når jeg hører om dem. Jeg lytter mig til at mange dygtige medarbejdere giver op og søger andre job grundet frustration over trægheden i systemet. Jeg lytter mig til, at vi sætter vagte til at passe på udsatte ældre, fordi vi ikke må låse en etagedør, da det kommer under frihedsberøvelse, og når den vagt så tages væk, kan den ældre komme til skade fordi vedkommende fx forsøger at forlade stedet, som de ikke er faldet til på. 

I min verden skal den virkelighed ændres. Som med så mange andre indsatser bliver det det lange seje træk, men det er os, der skal trække den vogn. Nogen foran og andre skal skubbe på. Det er vores ældre og svage borgere, der sidder oppe i vognen, og det går ikke med en holdning i retning af, at vi ikke har råd. 

Vi har pligt til at finde en anden vej. Og vi skal finde den i en fart. Vi skal have alle de gode forslag og potentielle løsninger op på bordet, og så skal vi konstruktivt finde nye initiativer, der kan sættes i gang. Hvem ved, måske kommer en plejecenterbestyrelse med friske øjne og finder de lavthængende frugter, som er lige til at bruge. 

Jeg tror på at dialogen kan startes med etablering af bestyrelser på de forskellige centre – jeg vil gerne gå ud af den vej, og håber at mange vil gå sammen med mig og venstre Lolland.

#ViGørDetSammen