Bragt i Folketidende, den 15. oktober 2025.
Når jeg tænker på dele af styringen i Lolland Kommune, får jeg et surrealistisk billede på nethinden. Jeg ser en hale, der logrer med en hund.
Det handler om, hvem der styrer, og hvem der følger med. I en kommune som vores skal det være de folkevalgte politikere, der sætter retningen, træffer beslutningerne og står på mål for dem. Administrationen er blandt andet til for at understøtte de politiske beslutninger, give fakta om sagerne og sikre overholdelse af lovgivning. Det er ikke administrationen, der er valgt af borgerne til at tage ansvar – det er os, politikerne.
Det bør være hunden, der logrer med halen – ikke omvendt.
Lad mig være konkret: Når der bygges et nyt hotel i Holeby på ”Papirfabrikken”, kan det klares med en administrativ dispensation, uden at sagen overhovedet rammer fagudvalgets bord. Det undrer mig. Ikke fordi hotellet i Holeby er en dårlig idé. Ikke fordi medarbejderne ikke passer deres arbejde – det gør de – men fordi nogle politikere i sin tid har accepteret, at man politisk ikke behøver at engagere sig i den type af sager.
Det handler om delegation af kompetence. Som byråd kan og skal man ikke have fingrene i alt. Derfor delegerer man til administrationen, men i min optik kræves der en grundig gennemgang af hvem, der delegerer hvad til hvem, og ikke mindst hvem der har og tager ansvar.
Et andet eksempel er vores planlægning af solceller. Rundt omkring i kommunen er der i øjeblikket stor debat om solceller og deres synlighed, men i Lolland Byråd har vi allerede godkendt nogle principper, som et projekt skal leve op til for at kunne opstilles. Eksempelvis skal anlæggene ikke være synlige fra større veje, de må ikke placeres i kuperet terræn, og der skal være stærke beplantningsbælter som afskærmning.
På trods af disse vedtagne principper har administrationen sendt tre anlæg videre til behandling. I udvalget har vi sat anlæggene på pause, da et er placeret på en bakke ved Holeby, og to andre ligger tæt på indfaldsveje mod Nakskov. Det er ikke godt nok – og derfor må vi have dialogen tilbage i udvalget for Klima, Teknik og Miljø, hvor jeg er formand, og senere i byrådet.
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Nu får vi nemlig en vigtig samtale om vedvarende energikilder, lokale gevinster og arealanvendelse midt i en valgkamp. I Venstre Lolland tror vi på, at energiløsningerne er både-og, og beslutningerne skal ikke kun tages ud fra den stemme, der taler med den højeste røst. Beslutningerne skal træffes ud fra det, der gavner hele Lollands befolkning og geografi, herunder hvordan skatteindtægter fra ejerne af anlægget kan gavne lokalt.
Nu er det tid til at give spillereglerne i Lolland Kommune et servicetjek. Hvordan skal samarbejdet mellem politikere og forvaltning se ud fremover?
Vi har i dag en meget decentral model, hvor administrationen har stor frihed. Det kan være fint i nogle sammenhænge, men det kræver, at politikerne hele tiden er bevidste om, hvilken magt de har eller ikke har. Ellers ender vi i noget, jeg kalder “frihedsflipperi”, hvor hver sektor styrer efter egne ønsker. Det går ikke.
Som folkevalgt har man påtaget sig et ansvar. Med den folkevalgtes indflydelse kommer også pligten til at sætte sig grundigt ind i sagerne og retten til at handle. Det indebærer, at man sætter mål og retning, men også at man følger op. Og opfølgningen skal ske på politikernes præmisser, ikke alene på administrationens.
Derfor er mit ønske og min ambition for Lolland Kommune, at vi får styr på rollefordelingen og prioriteringerne. At vi tager vores ansvar på os – hver eneste af os i byrådet. Det kræver forberedelse, læsning, diskussioner og vilje til at tage politiske beslutninger. Tiden for fritidspolitikere er forbi. Sagerne er for komplekse, og utilfredsheden blandt borgerne er reel. Det forpligter.
Det er hunden, der skal logre med halen – ikke omvendt. Og på Lolland skal det være politikerne, der holder snoren, og den skal strammes op i en svær tid, hvor flexlinen alt for længe har stået på maximal længde og fri dressur.