Af Tine Vinther Clausen, borgmesterkandidat for Venstre Lolland samt formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, og Iben Krog, kandidat for Venstre til Region Øst og Folketinget
Lolland er dét sted, hvorfra vores verden går. Den ene som datter af en smedemester, den anden som datter af en landmand. Vores indlæg handler dog om mere end Lolland. Det kunne også være skrevet af en fra Møn, Mols eller i Mariager. Indlægget er fra alle os, der er født, hvor markerne er flest.
Vi er født ind i kampen om arealerne, og vi har set tidligere generationer finde løsninger til gavn for lokale erhverv, lokal udvikling og ikke mindst Danmark som helhed. Gennem de senere år er både-og-løsninger dog skiftet ud med enten-eller-kampe. Det kommer til udtryk i den heftige debat om arealanvendelse, der lige nu finder sted i hele Danmark: Enten landbrug eller vedvarende energi – begge dele på samme tid er utænkeligt. Dermed er den løsningsorienterede tilgang forsvundet som dug for solen. Debatten er præget af mennesker, der kun ser i sort og hvidt.
For os er det nuancerne, der gør politik værd at kæmpe for. Det er på tide, at vi råber op med nuancerne. Vi skal tale løsninger fremfor at høste stemmer med problemerne. I vores øjne ligger løsningen i at udvikle en bæredygtig økonomisk model for opstilling af vedvarende energikilder, der kommer yderområderne og Danmark som helhed til gode.
Fra grønne marker til grøn strøm
På Lolland har vi gennem århundreder haft en stolt tradition for landbruget. Den er inden for de seneste årtier blevet suppleret med opstilling af vedvarende energikilder, hvilket har ført til en overproduktion af grøn strøm. I øjeblikket fremstilles der på Lolland omtrent seks gange mere vedvarende energi på land, end der forbruges i Lolland Kommune.
Med de nationale målsætninger in mente ved vi, at der skal fremstilles endnu mere energi på land i de kommende år. I Venstre er vi åbne for, at Lolland lægger areal til nye energikilder på betingelse af, at det skaber vækst og udvikling lokalt. Men i fremtiden skal den grønne strøm komme lokalområdet mere til gavn. På nationalt niveau er der behov for en forståelse af, at vi gennem længere tid har haft en skæv udligning i Danmark, som der kan rettes op på gennem grønne energikilder.
To økonomiske modeller
Vi foreslår at kigge ind i to nye økonomiske modeller for opstilling af vedvarende energi.
Den første model tager afsæt i, at hovedstadskommunerne har svært ved at finde plads til energianlæg. De bør betale landkommunerne for opstillingen. Det kan give penge i landkommunens kasse, der er hårdt trængte.
Den anden model handler om at ændre beskatningen. Skatteindtægten bør gå til den kommune, hvor energikilden opstilles og ikke, som i dag, til den kommune, hvor koncernen bag opstillingen har hovedsæde. Ingen virksomhed skal betale mere i skat – skatteindtægten skal blot komme borgerne til gavn i den kommune, hvor energikilden opstilles. De landmænd, der lægger jord til energikilder, skal stadig kompenseres, og det samme gælder de borgere, der bor tæt på. På den måde bliver det en god forretning, og jorden bliver på lokale hænder frem for at havne hos en udenlandsk kapitalfond.
Disse modeller kommer ikke til at løse alle vores udfordringer. Der skal skabes mere inddragelse og medbestemmelse om placeringerne af energianlæggene. De økonomiske modeller er et skridt på vejen for, at lokale vil se med mildere øjne på fremtidens energianlæg. Lokalt vil man gå mere løsningsorienteret til den fælles opgave med kampgejst frem for kampskyts.
Hvis det lykkes at ændre den økonomiske model for opstilling af vedvarende energikilder, vil det bringe Danmark i bedre økonomisk balance. Samtidig viser det en ukuelig samarbejdsvilje om at levere på den grønne dagsorden i en tid, hvor vi har brug for hensyn til energiforsyning, kritisk infrastruktur, klima og biodiversitet.
Vi tror på, at kampen om arealerne kan finde fredelige løsninger, hvis vi rækker ud til hinanden, har tillid og er indstillet på nye økonomiske kompensationer. Det skal ske med respekt for den private ejendomsret og for det område, vi kalder vores hjem.